En Hybrid Bypass kombinerer en højvandslukke med en pumpebrønd i én energieffektiv løsning: den lukker automatisk for tilbageløb fra kloakken ved skybrud og pumper samtidig ejendommens eget regn- og spildevand videre. Det gør den til den rigtige løsning, hvor regnvand ikke kan frakobles kloakken, eller hvor flere boliger deler samme brønd.
Til forskel fra en almindelig højvandslukke, hvor afløbene ikke kan bruges, så længe den er lukket, sikrer de indbyggede pumper, at spildevandet fortsat ledes væk. Løsningen erstatter dermed både en separat højvandslukke og en selvstændig spildevandspumpe.
Hvornår er en pumpebrønd nødvendig?
En pumpeløsning kræves, hvor afløb ligger under opstuvningsniveau og ikke kan tømmes ved naturligt fald – fx i kældre, ved omfangsdræn, eller hvor brugerkredsen er så stor, at en højvandslukke ikke må anvendes efter DS 432. Det gælder typisk etageejendomme, erhverv, skoler og ejendomme, hvor flere boliger deler brønd.
Vores løsninger
Hybrid Bypass anvendes til skybrudssikring af både eksisterende byggeri og nybyg – typisk når det er uforholdsmæssigt dyrt at bruge en traditionel højvandslukke og et separat pumpeanlæg.
- HVL800 – monteres i en brønd (ø1000–ø2500) og egner sig til større arealer
- HVL Compact Hybrid – kompakt løsning i rustfrit stål til montering i gulv eller fritstående, velegnet til etagebyggeri, erhverv og industri
Har du spørgsmål om Hybrid Bypass? Se svar på de mest stillede spørgsmål i vores FAQ.